3F Superligaen

Ombejlet FCK-træner: Ikke min opgave at svare på

F.C. Københavns U19-træner, Alfred Johannsson, har længe været kædet sammen med den norske klub Rosenborg. Nu kommenterer U19-træneren selv på rygterne.

FCKs fans i Parken iklædt blåt og hvidt
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Svenske Alfred Johanssons dage i F.C. København kan være talte.

Flere medier i Skandinavien har kædet U19-træneren sammen med det ledige trænersæde i Rosenborg, hvor der eftersigende har været dialog.

33-årige Alfred Johansson nyder stor succes som træner for FCKs U19-mandskab, der vandt sin gruppe i Youth League, og efter onsdagens storsejr over Galatasaray satte træneren ord på den norske storklub.

Alfred Johansson ønskede efter kampen ikke at forholde sig til de konkrete rygter, men han forholdte sig dog til Rosenborg som klub.

– Det, jeg kan sige, er, at det er en stor klub, den er traditionsrig, udtalte Johansson ifølge norske Nettavisen.

– Ellers er det ikke min opgave at svare på det, sluttede svenskeren.

Avisen skriver også, at en BK Häckens assistenttræner, spanske Jordi González Aznar, er klar til at indgå i den kommende trænerteam i Rosenborg.

Tidligere har Silkeborgs Kent Nielsen og den tidligere Viborg-cheftræner, Jacob Friis, været kædet sammen med det ledige trænersæde i Rosenborg.

Trænerskifte nærmer sig: Mangler kun enighed mellem Rosenborg og FCK

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P