Premier League

Liverpool er klar: Sætter tilskuerrekord søndag mod United

Når Liverpool søndag tager imod Manchester United på Anfield, sætter klubben ny tilskuerrekord i Premier League.

Liverpool sætter tilskuerrekord søndag mod Manchester United.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool sætter søndag ny klubrekord i Premier League.

Det engelske storhold tager imod de kriseramte rivaler fra Manchester United, og til den lejlighed kan klubben for første gang byde tilskuere velkommen til dele af den nye øvre del af tribunen Anfield Road Stand.

Det betyder, at Anfield kommer til at huse mere end 57.000 tilskuere, hvilket aldrig tidligere er sket i Premier League.

Liverpool skriver selv, at søndagens opgør kommer til at byde på det største tilskuertal, siden klubben under Bill Shankleys ledelse spillede 0-0 mod Leicester i den gamle First Division i april 1973.

Åbningen af det nye tribuneafsnit sker efter en succesfuld test mandag aften, hvor manager Jürgen Klopp var til stede.

Med plads til 57.000 tilskuere nærmer Liverpool sig kapaciteten på 61.000 tilskuere, som der efter planen skal være plads til, når udvidelsen er færdiggjort.

Liverpool-legende revser Bruno Fernandes: Vil ikke med til Anfield

Selvom udvidelsen endnu ikke er helt i mål, så kommer den delvise åbning alligevel som en positiv overraskelse for Premier Leagues øjeblikkelige etter.

– Vi var tvunget til at revidere konstruktions-programmet [..] og troede ikke, at vi ville være i stand til at åbne den øvre del før til januar.

– At vi nu befinder os forud for planen er fantastisk. Prioriteten har hele tiden været at få fans ind på det øvre afsnit sikkert og så tidligt som muligt. Vi takker alle de fans, der deltog i vores test-begivenhed i mandags, for at gøre det muligt.

Følg Campo på Facebook

– Nu kan vi ikke vente med at byde velkommen til de 57.000 fans på Anfield og se den nye øvre del af Anfield Road Stand blive vakt til live på en kampdag, lyder det fra Paul Cuttill, som er vicepræsident for Liverpools stadion-operationer.

Når Liverpool har færdiggjort udvidelsen af Anfield lægger klubben sig ind foran Arsenal på listen over største stadions i Premier League. Kun West Ham (62.500), Tottenham (62.850) og Manchester United (74.031) vil til den tid have større stadionkapacitet.

Det er Tottenham, der sidder på rekorden for flest tilskuere til en kamp i Premier League. Den satte de i februar 2018, da 83.222 tilskuere så Spurs’ 1-0-sejr over rivalerne fra Arsenal. Tottenham brugte dengang Wembley som hjemmebane, mens deres eget stadion blev renoveret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P