Trusler og uro: Den græske regering lukker dørene til stadion i hele Grækenland

Massive uroligheder og vold i forbindelse med sportsbegivenheder i Grækenland har nu fået landets regering til at lukke dørene for alle indgangene til landets stadioner.

Regeringen lukker alle græske stadioner.
Foto: Alexandros Michailidis/AFP/Ritzau Scanpix

Indgangene på de græske fodboldstadioner forbliver låst i en længere periode.

Faktisk vil der slet ikke være fans på tribunerne til græsk fodbold frem til midten af februar. Det har den græske regering mandag vedtaget. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De låste indgange skyldes, at der har været massive uroligheder og vold i ‘fan’miljøerne til sportsbegivenheder rundt om i Grækenland i den seneste tid. Og det er nu blevet for meget, mener regeringen.

De mange uroligheder i forbindelse med topfodbolden i Grækenland betød, at alle weekendens kampe i den bedste græske fodbold blev aflyst.

Dommerne nægtede simpelthen at dømme kampene. Det skyldtes, at to dommere var blevet truet af ‘fans’. Et tiltag som muligvis vil fortsætte, hvis ikke dommernes sikkerhed garanteres, hvilket altså nu har fået regeringen til at tage affære.

– Græske og udenlandske dommere har været et mål og en boksepude for frustrationerne. Mobning, trusler, verbale- og fysiske angreb er gået ustraffet hen, lød det blandt andet fra dommerstanden:

– Derfor har dommerne besluttet, at de ikke vil dømme kampe i den bedste græske række startende fra den 14. spillerunde (den kommende weekend, red.), indtil sikkerheden kan garanteres, skrev den græske dommer-kommité og det græske fodboldforbund.

Officielt: Ibrahimovic vender hjem til AC Milan

Det er ikke kun i fodboldverdenen, at der er problemer i det græske. Så sent som torsdage aften blev en politibetjent i Athen såret i forbindelse med uroligheder ved en volleyballkamp.

Volleyballkampen var mellem Olympiakos og Panathinaikos, som også er rivaler i fodbold. I forbindelse med kampen blev mere end 400 personer anholdt.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P