Patrick Mortensen vil gøre op med 27 års tørke: Vil skrive historie med AGF

Patrick Mortensen har to bronzemedaljer med AGF, men nu vil han skrive sig ind i klubbens historiebøger og vinde Oddset Pokalen.

Patrick Mortensen vil skrive sig i AGF's historiebøger med pokaltriumf
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter 27 år skal det være slut.

Ikke siden sæsonen 1995/96 har AGF vundet en pokal. Den gang var det i Pokalturneringen, hvor Brøndby IF blev besejret med 2-0 i pokalfinalen.

Men pokaltørken i AGF skal nå sin ende i denne sæson. I hvert fald hvis man spørger klubbens anfører, Patrick Mortensen, som vil gøre alt for at hente pokaltitlen til det østjyske.

AGF står med alletiders chance for at sikre sig en plads i Pokalfinalen, da klubben søndag bookede billet til semifinalerne i Oddset Pokalen efter en samlet sejr på 3-2 mod Brøndby IF.

Først skal aarhusianerne dog forbi FC Nordsjælland, inden enten FC Fredericia eller Silkeborg IF venter i finalen. Og AGF og Patrick Mortensen drømmer stort. Det er tid til at gøre arbejdet færdigt, fortæller han til Ekstra Bladet.

– Jeg vil gerne være en del af AGF’s historie, så nu skal vi vinde den pokalfinale for første gang siden 1996, siger Patrick Mortensen og fortsætter:

– Jeg har haft en lang og fin karriere, men har aldrig vundet noget stort som spiller. Der er ikke noget i verden, jeg heller vil end tage til Parken og løfte et trofæ. Det skal vi gå efter nu.

AGF’s sportschef bekræfter: Skal ud på transfermarkedet i januar

Patrick Mortensen har tidligere vundet medaljer med AGF. Det skete da han i sæsonen 2019/20 og i den seneste sæson 2022/23 vandt bronzemedaljer i Superligaen med AGF.

Den 34-årige angriber har spillet i AGF siden januar 2019, hvor han skiftede til klubben fra norske Sarpsborg 08. I alt er det blevet til 174 kampe for AGF med 77 mål og 12 assists til følge.

Parterne har fortsat kontrakt på hinanden frem til sommeren 2025.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P