Liverpool-legende revser Bruno Fernandes: Vil ikke med til Anfield
Den tidligere Ballon d'Or-vinder revser Uniteds kaptajn, der trak sit femte gule kort i Premier League og dermed må sidde over, når Højlund og co. skal spille mod Liverpool.
Manchester United led ikke kun ét stort nederlag lørdag.
Bournemouth slog ‘The Red Devils’ med 0-3 på Old Trafford. Det var for meget for anfører, Bruno Fernandes, der trak sit femte gule kort i denne sæson.
Det betyder, at portugiseren sidder over, når Manchester United drager mod Anfield søndag den 17. december. Her skal de møde ærkerivalerne fra Liverpool, og dem var Fernandes ikke interesseret i at møde, mener Liverpool-legenden Michael Owen, ifølge Mirror.
– Han vil sikkert ikke med til Anfield. Det ville jeg i hvert fald ikke i øjeblikket, siger Michael Owen efter Manchester United tabte til Bournemouth.
– Han bør stå til ansvar. Han bør være en ambassadør – en leder for holdet, siger den tidligere Real Madrid-profil.
Mål og Highlights: Ydmyget! Manchester United skilt ad hjemme mod BournemouthBruno Fernandes’ fravær bliver et stort savn for Erik ten Hag, der i forvejen er under massivt pres efter nogle skuffende resultater. 29-årige Fernandes udtalte selv efter kampen, at United fortjente at tabe, efter de spillede under niveau på flere parametre.