Premier League

De Zerbi storroser alsidig Brighton-spiller: Vil gerne tale med hans mor og far

Brighton-manager Roberto De Zerbi vil gerne have en snak med Pascal Gross' forældre - han vil nemlig gerne finde ud af, om de har en søn mere.

Roberto De Zerbi storroser Pascal Gross.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Brighton fik lørdag reddet sig et enkelt point hjemme mod Burnley.

Det ene point kan i høj grad tilskrives Pascal Gross, der i det 77. minut diskede op med et flot indlæg, som den tidligere FC Nordsjælland-spiller Simon Adingra headede i mål til resultatet 1-1.

Indlægget blevet slået fra venstre side nær Burnleys felt, selvom Pascal Gross startede opgøret på den højre back – et vidnesbyrd om den 32-årige tyskers fleksibilitet på banen.

Han er også tidligere i sæsonen startet inde som venstreback, ligesom han ved flere lejligheder har gjort sig på både den offensive og den defensive midtbane.

Efter kampen blev Brighton-manager Roberto De Zerbi bedt om at sætte ord på sin tyske altmuligmand.

Her hersker der ingen tvivl om, at De Zerbi sætter stor pris på Pascal Gross’ egenskaber.

– Jeg er ked af, at jeg kun har én Pascal Gross i truppen.

– Jeg vil gerne tale med hans far og mor for at høre, om der er en anden Pascal Gross, eller måske bare en anden ‘Gross’. Men jeg tror, at det er umuligt, siger Brighton-manageren.

Medie: United vil hente svinedyr Brighton-stjerne

Med lørdagens ene point ligger Brighton nu på ottendepladsen i Premier League efter 16 kampe.

Pascal Gross står i alt noteret for 31 mål og 44 assists i 233 kampe for Brighton.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P