
AGF-profil efter billet til semifinalen: Heldige med 2-0 i pausen
AGF er klar til semifinalerne i Oddset Pokalen, og ifølge Mikael Anderson var der måske en lille portion held med i spillet.

AGF er semifinaleklar.
Således blev det til et 2-1-nederlag på Brøndby Stadion søndag, og Aarhus-klubben avancerer dermed med en samlet 3-2-sejr over Brøndby.
Derfor er det også en glad Mikael Andersen, der efter slutfløjt sætter ord på semifinalepladsen overfor AGF’s egen Youtube-kanal.
Knapt så glad er han dog for den første halvleg, som han og holdkammeraterne diskede op med søndag.
– Vi spiller en fremragende første kamp. Det er jo den, der bringer os i en god position i dag.
– Første halvleg i dag var ikke god overhovedet. Vi spiller en sløj omgang fodbold og er måske heldige med, at der kun står 2-0 i pausen.
– Uwe [Rösler] fik sagt nogle flotte ord i pausen som gjorde, at vi kom bedre ud til anden halvleg. Jeg synes, at vi viser god morale og stærk mentalitet ved at komme tilbage og få scoret et mål.
– Vi er rigtig glade, men vi stopper ikke her, siger han.

Der er søndag aften blevet trukket lod til semifinalerne i Oddset Pokalen. Du kan se lodtrækningens udfald HER.
Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen