Mål og Highlights: AGF klar til semifinalerne trods nederlag i intens affære mod Brøndby

AGF er videre til semifinalerne i Oddset Pokalen, selvom det søndag blev til et 2-1-nederlag ude mod Brøndby IF.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Se kampens højdepunkter i videoen øverst i artiklen

AGF er klar til semifinalerne.

Det står klart, efter det søndag eftermiddag blev til et 2-1-nederlag på Brøndby Stadion.

Avancementet til semifinalerne skal ses i lyset af den første kvartfinale mellem de to rivaler, hvor AGF sejrede med 2-0 i Aarhus.

Der var drama og intensitet fra første fløjt af søndagens opgør på Brøndby Stadion.

Småsnak, skub og provokationer spillerne imellem gjorde kampens indledning til en underholdende affære.

I det 25. minut fik hjemmeholdets fans så noget at glæde sig over, da Mathias Kvistgaarden headede bolden i mål. Det kunne også have lignet, at AGF’s Felix Beijmo kom til at notere sig for et selvmål.

Kort før pausen blev opgøret for alvor åbnet på vid gab, da Kvistgaarden blev dobbelt målscorer og kunne sende sig selv og sine holdkammerater til pause med en 2-0-føring – og 2-2 i den samlede stillingen.

I pausen foretog AGF-cheftræner Uwe Rösler hele fire udskiftninger, hvilket hurtigt viste sig at bære frugt.

I hvert fald var der kun spillet ganske få minutter af anden halvleg, da Patrick Mortensen fik reduceret for AGF med en mindre prangende scoring til 2-1. Felix Beijmo headede i situationen bolden på stolpen af Brøndby-målet, inden Patrick Mortensen var vågen og kom først på riposten, som Brøndby-forsvaret lige akkurat ikke fik holdt ude af målet.

Hjemmeholdet forsøgte i resten af kampen at trykke AGF i bund og jagtede det udlignende mål, men scoringen kom aldrig.

AGF’s sportschef bekræfter: Skal ud på transfermarkedet i januar

Derfor er AGF klar til semifinalerne Oddset Pokalen som den tredje klub, efter FC Nordsjælland og Silkeborg IF allerede har sikret sig en plads.

Lyngby Boldklub og FC Fredericia spillere senere søndag om den sidste plads i semifinalerne. Her vandt Fredericia første opgør med 3-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P