Medie: Bayern-træner i telefonsamtale med Barca-profil
Bayern Münchens cheftræner, Thomas Tuchel, har haft telefonsamtaler med FC Barcelona-forsvarer om en mulig transfer. Det skriver tysk journalist lørdag.
Barcelona-forsvareren Ronald Araujo kan være på vej til det sydtyske.
Den 24-årige uruguayaner er blevet udpeget af Bayern Münchens cheftræner, Thomas Tuchel, til vinterens transfervindues store mål.
Og ifølge Sky Sports Germanys tyske journalist Florian Plettenberg så har de første samtaler mellem de to parter allerede fundet sted. Det skriver Pletenberg på X lørdag middag.
Plettenberg har et troværdigt ry, og han skriver, at der fredag var en telefonsamtale mellem Tuchel og Araujo.
Thomas Tuchel skulle have gjort det helt klart for den 24-årige Barcelona-spiller, at han ønsker at hente ham til klubben uanset prisen.
Officielt: Bayern München køber profil hos spansk bundpropDet kan blive en bekostelig affære for sydtyskerne, for Araujos kontrakt med Barcelona udløber først i sommeren 2026, og fodbolddatabasen Transfermarkt.com anslår hans værdi til cirka 520 millioner kroner.
Ronald Araujo har båret anførerbindet for Barcelona ved flere lejligheder, og han er foreløbigt noteret for 13 kampe i denne sæson.