Bundesligaen

Bayern-chef efter nedsabling: Vi undervurderede situationen

Det plejer at være Bayern München, der vinder de store sejre, men lørdag fik sydtyskerne sin egen medicin, da de tabte hele 5-1 til Frankfurt. Bayerns cheftræner fortæller, at de undervurdrede situationen.

Thomas Tuchel står pakket ind i tøj og i regn
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Der var øretæver i luften, da Frankfurt smadrede mægtige Bayern München lørdag.

Efter 36 minutter var hjemmeholdet foran med 3-0, og selvom Kimmich reducerede for Bayern, så blev nederlaget på hele 5-1.

Særligt den dårlige indledning på kampen blev afgørende, fortalte Bayern Münchens cheftræner, 50-årige Thomas Tuchel, da han mødte pressen efter det svigende nederlag.

– Vi undervurderede situationens alvor, og gav fuldstændig kampen væk tidligt, udtalte Tuchel efter kampen ifølge mediet Get Football News Germany.

Tuchel fortalte, at han fortsat har tro på hans mandskab, der tirsdag aften spiller Champions League-kamp mod Manchester United, som også tabte stort lørdag.

– Det nytter ikke noget at skælde ud på alt og alle lige nu. Vi fortsætter tirsdag på Old Trafford. Vi har brug for en reaktion der, sluttede Thomas Tuchel.

Kampen mellem Manchester United og Bayern München spilles tirsdag klokken 21 og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

Mål og Highlights: Yussuf Poulsen sikrer Leipzigs sejr over Dortmund

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P