Vejen banet for Frederiksen – cheftræner forlader BK Häcken

Häcken skal have ny cheftræner. Det står klart fredag, hvor klubben har annonceret, at Per-Mathias Høgmo skifter til japanske Urawa Red Diamonds.

Häcken Logo

Fredag er der officielt et nyt ledigt trænersæde i Allsvenskan.

Norske Per-Mathias Høgmo har stået i spidsen for BK Häcken siden 2021, men det slutter på næste torsdag. Det oplyser Häcken fredag.

Efter Häckens udekamp næste torsdag i Europa League mod aserbajdsjanske Qarabag flyver den 64-årige nordmand nemlig ikke med hjem til Sverige. Han fortsætter videre til Japan og Urawa Red Diamonds.

Og det er med blandet følelser, at Høgmo siger farvel til Häcken.

– Det er altid med blandede følelser, man starter et nyt kapitel i sit liv, men samtidig er det et privilegium at kunne forlade klubben i en situation, hvor den står stærkere end nogensinde, udtaler Høgmo til Häckens hjemmeside.

BK Häcken vandt sidste år det svenske mesterskab under Høgmos ledelse, og klubben spiller i denne sæson i gruppespillet i Europa League.

Häckens sportsdirektør, den tidligere Superliga-profil Martin Ericsson fortæller, at klubben henover efteråret har forberedt Høgmos afsked.

– På baggrund af situationen og interessen for Per-Mathias har vi arbejdet sideløbende hen over efteråret uden at vide, hvad der ville ske. Det betyder, at vi er godt forberedt til dette scenarie, udtaler Ericsson.

En del af disse forberedelser kan have involveret danske Niels Frederiksen. Torsdag berettede svenske Aftonbladet, at den tidligere Brøndby-cheftræner har været til samtale i Göteborg-klubben.

Martin Ericsson oplyser, at Häcken regner med at have en ny cheftræner på plads til opstarten i midten af januar.

Medie: Frederiksen har været til samtale i skandinavisk storklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P