Dansk Fodbold

Dolberg og familien trives: Vil vinde trofæer og blive topscorer

Kasper Dolberg er lige nu nummer tre på topscorerlisten i Jupiler League. Men den danske landsholdsspiller vil have mere, da han og familien stortrives i den belgiske klub og hovedstad.

Kasper Dolberg og familien trives i Bruxelles, siger han til lokalavis
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg har scoret 10 mål i denne sæsons Jupiler League for Anderlecht.

Og han er dermed tilbage i overskrifterne for noget godt. Efter et par svingende sæsoner med få mål og spilleminutter trives den danske landsholdsspiller hos Anderlecht, som han har tænkt sig at høste trofæer med i denne sæson.

Og med en nuværende tredjeplads på topscorerlisten har han også personlig succes for øje.

– Mit mål er at blive topscorer, siger Kasper Dolberg ifølge Het Nieuwsblad.

Især spilletiden har været god ved den blonde angriber, som dog også trives med familien, hvor der som bekendt netop er kommet tvillinger til verden.

– Hvis du er nummer to i ligaen efter 16 kampe, kan man godt være ambitiøs, og jeg vil vinde trofæer her. Jeg tror, ​​min kone og jeg har fundet et godt sted, hvor vi kan bo et stykke tid, lyder det fra Kasper Dolberg, der har kontrakt til sommeren 2027 med Anderlecht.

Udskældt United-forsvarer vinder månedens spiller i Premier League

Den traditionsrige klub har ikke vundet det belgiske mesterskab siden 2017, hvilket har efterladt en del kritik blandt fans og tilhængere de seneste år.

Søndag spiller Dolberg og Anderlecht det traditionsrige opgør mod Standard Liège, som lige nu er placeret på en niendeplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P