AGF-målhelt: Jeg er varm for tiden – der bliver kogt suppe på den
Der blev rørt i suppeskålen, da AGF slog Brøndby hjemme på Ceres Park i det første slag i Oddset Pokalen.
Første runde mellem AGF og Brøndby gik til de aarhusianske værter.
De to hold mødtes i det første af to opgør i Oddset Pokalen. Her blev det 2-0 på Ceres Park.
Den vikarierende spidsangriber, Janni Serra, prikkede hul på målbylden efter 42 minutter, hvorefter Frederik Tingager fulgte trop og lukkede kampen efter 65 minutter.
Tingager fejrede sin scoring med en rygende gestikulation af, at der blev rørt i suppen.
– Jeg føler mig rimelig varm for tiden – så der bliver kogt lidt suppe på den, siger Frederik Tingager.
Mål og Highlights: AGF tager første stik mod Brøndby30-årige Tingager har spillet samtlige minutter i Superligaen denne sæson. Det har blandt andet kastet to scoringer af sig. Dermed er forsvarsspilleren nu oppe på tre scoringer på tværs af alle turneringer.