Ten Hag spår transferfattigt United-vindue
På trods af en mildt sagt vaklende efter år i både Premier League og Champions League kommer Manchester United ikke til at lave nogen lappeløsninger i januar.
Manchester United synes at være en klub i opløsning.
Flere prikære sager udenfor banen kombineret med dårlige præstationer på banen kulminerede tirsdag med et sammenstød med den engelske presse.
Men på trods af meldinger om et tabt omklædningsrum for klubbens hollandske manager, Erik ten Hag, så er det ikke planen at skifte ud i truppen i vintertransfervinduet.
I hvert fald fortæller Erik ten Hag, at hans fornemmelse er, at man ikke kommer til at gøre nogen tilføjelser til den nuværende United-trup.
– Jeg tror ikke, vi kommer til at hente nogen spillere. Og hvis vi gør, så burde tilgangen være, at man kun skal gøre det, hvis man kan forbedre holdet, fortæller United-chefen ifølge The Athletic.
I sommerens transfervindue forud for den nuværende sæson hentede Manchester United i alt syv nye spillere til klubben.
Medie: Udstødt United-englænder på radaren i LaLigaDet gjaldt blandt andre danske Rasmus Højlund og førstevalget i buret André Onana.
De Røde Djævle skal i aktion onsdag aften, når der venter en sand engelsk klassiker, når Chelsea besøger Old Trafford.
Kampen kan følges på See og Viaplay fra klokken 21:15.