Medie: Udstødt United-englænder på radaren i LaLiga
Han blev denne sommer sendt væk fra Manchester United til netop Spanien, og ifølge et spansk medie så kan det sydeuropæiske eventyr fortsætte.
Mason Greenwood var et af sommerens helt store emner i fodboldverden, da den unge englænder blev frikendt i de voldsomme anklager mod ham.
De mange historier og meninger om Greenwood fik efterfølgende Manchester United til i første omgang at leje den 22-årige angriber ud til Getafe i LaLiga.
I det spanske er Greenwood begyndt at finde spilleglæden igen, hvor det blandt andet er blevet til to mål og tre assist i kampene mod top 11-holdene i ligaen.
Det har vakt stor interesse i Spanien for Greenwood, hvor især to klubber skulle have et ekstra godt øje til englænderen.
Ifølge Todofichajes er klubberne Real Sociedad og Valencia nemlig rigtig varme på ideen om at hente den lejede Getafe-spiller.
Her skriver det spanske medie, at specielt Real Sociedad har fulgt Greenwood tæt i den seneste periode.
Klubben står samtidig til at miste flere spillere til sommer, hvilket vil bane vej til, at Greenwood bliver hentet ind som en af erstatningerne.
Mason Greenwood nåede i sin tid i Manchester United, inden de mange problemer udenfor banen kom, at spille 129 kampe, hvori det blev til 35 mål og 12 assist.
Medie: Greenwood vil ikke tilbage til Manchester United