Brøndby-profil roser AGF: Her skal vi være opmærksomme

Brøndby og AGF mødes i Oddset Pokalens kvartfinale torsdag aften, og Jacob Rasmussen har respekt for de århusianske modstandere.

Jacob Rasmussen kæmper med AGFs Tobias Mølgaard.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AGF vandt sidst, de spillede mod et sjællandsk hold.

Det skete i søndag, hvor aarhusianerne vandt 1-2 i Parken over F.C. København. Begge mål blev scoret på dødbolde.

Og dødbolde er da også noget, Brøndby arbejder med. Det fortæller Brøndbys 26-årige fynske forsvarsklippe Jacob Rasmussen forud for torsdagens pokalkvartfinale.

– Det er noget, vi kigger på hele tiden, og vi er godt klar over, at dødbolde er en del af spillet, som kan afgøre kampe, udtaler Rasmussen til klubbens hjemmeside.

– AGF har vist sig at være et rigtig godt hold både offensivt og defensivt, så det er noget, vi skal være opmærksomme på.

De seneste aarhusianske scoringer er kommet fra dødboldssituationer, men ellers er De Hviiee’s mål lavet af to spillere: Tobias Bech og Patrick Mortensen.

De to offensivprofiler har scoret 13 ud af AGFs 21 mål i Superligaen, og Rasmussen fortæller også, at Brøndby holder et særligt øje med de to.

– Det er to spillere, vi kender. Vi ved, hvad de står for, så det er klart, det er nogle af de spillere, vi skal være lidt opmærksomme på.

– Men igen, jeg synes jo også, vi har bevist, at vi har et godt hold og nogle gode spillere, så jeg er overbevist om, at vi nok skal klare det.

– Vi er godt klar over, at AGF er et godt hold og har noget kvalitet, så vi skal være oppe på dupperne.

Sidst de to hold mødte hinanden i Aarhus endte det 0-3 til Brøndby. Ved den lejlighed fik AGFs målmand direkte rødt kort. Se eller gense situationen her.

Brøndbys Jacob Rasmussen vil dominere på bolden mod AGF

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P