Varane på vej væk fra United – fransk klub står klar til januar
Den franske forsvarspiller i Manchester United Raphael Varane er på vej væk. Han spiller stort set ikke under manager Erik ten Hag i denne sæson, og nu er en klub i hjemlandet særdeles interesseret i at købe den tidligere Real Madrid-profil.
Manchester United hentede Raphael Varane som en stor forstærkning i forrige sæson.
Men nu er franskmanden røget ud i kulden på Old Trafford hos Erik ten Hag, og en exit i januars transfervindue nærmer sig.
I hjemlandet Frankrig skulle især en klub være særdeles interesseret.
Ifølge mediet Teamtalk, er Genaro Gattuso og Marseille nemlig klar til at sikre sig den tidligere verdensmester på den anden side af nytår.
Gattuso og Marseille står til at miste seks spillere til African Nations League i starten af året, og den italienske manager er i det hele taget interesseret i at hente forstærkning til sin trup, som han overtog i efteråret efter Marcelinos farvel.
Også Bayern München nævnes som en mulig destination for Varane, men det skulle være mere udfordrende for den tyske storklub at leve op til de økonomiske forpligtigelser.
Raphael Varane har i denne sæson kun spillet otte Premier League-kampe, men det har primært været en plads bænken, den tidligere franske landsholdsspiller har indtaget.