Opløftende nyt fra Thomas Frank om Brentford-danskere
Der er overvejende positivt nyt om to af Brentfords-danskere fra manager Thomas Frank.
Mathias Jensen har siddet ude med en skade i Brentfords to seneste kampe, men han er nu tæt på at være klar igen.
Det oplyser Thomas Frank ifølge klubbens egen hjemmeside forud for onsdagens kamp, hvor han “håber på at have Mathias Jensen med”.
Samtidig kan Mikkel Damsgaard få sine første kampminutter siden august, da også han er ved at være kommet sig over sin langtidsskade.
Brentford tørner onsdag aften sammen med Brighton på udebane.
Thomas Frank og co. ligger forud for kampen på 11. pladsen i Premier League, men kan med en sejr overhale Brighton på ottendepladsen.