Ny AaB-spiller: Et skridt opad karrieremæssigt
Daniel Ask er tirsdag præsenteret som ny mand i AaB, og den 25-årige svensker har fået et godt indtryk af AaB, som han kalder en skridt opad.
Daniel Ask er ny mand i Aalborg. Det har klubben offentliggjort tirsdag.
Den 24-årige svensker kommer til fra Superettan-vinderne fra Västerås, og han blev kåret til årets midtbanespiller i den næstbedste svenske række.
Der bliver ingen Allsvenskan for Ask i denne omgang, for har han i stedet skrevet under på en tre og et halvt år lang kontrakt med NordicBet Ligaens førerhold. Og Ask ser frem til AaB.
– Jeg glæder mig meget over at blive en del af AaB. Jeg har fået et godt indtryk af byen, faciliteterne, fansene og stemningen omkring AaB’s kampe, og gennem mine samtaler med folk i klubben blev jeg meget opsat på at komme hertil, udtaler Ask til AaBs hjemmeside.
– Ikke mindst efter min snak med Oscar (Hiljemark, cheftræner i AaB, red.), som har givet mig en god fornemmelse af, hvad jeg kan bidrage med på et i forvejen stærk mandskab fuld af kvalitetsspillere.
Ask har aldrig tidligere spillet på højeste niveau i Sverige, og selvom hans seneste klub, Västerås, vandt Superrettan, så kalder er AaB stadig et skridt op ad karrierestigen.
– At komme til AaB er for mig et karrieremæssigt skridt opad, fordi kvaliteten i dansk fodbold er højere end i Sverige, og jeg håber, at jeg kan være med til at hjælpe AaB med at vende tilbage til den bedste danske række, hvor klubben hører til.
– Det er ambitionen i første omgang, og lykkes det, vil jeg også gerne være med til at opnå store ting, ligesom klubben historisk set har gjort, slutter Daniel Ask.
Daniel Ask kommer til AaB på en fri transfer og indlemmes i truppen fra årsskiftet.
Officielt: AaB skriver med svensk midtbanespiller