Serie A

Enorm udtur: Isaksen startede inde og blev skadet

Gustav Isaksen var for tredje gang i streg at finde i Lazios startellever tirsdag aften, men er i løbet af første halvleg blevet skiftet ud med en skade.

Gustav Isaksen er blevet skadet for Lazio i Coppa Italia.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

En frygtelig timing.

Gustav Isaksen var atter at finde i Lazios startellever, da Coppa Italia-opgøret mod Genoa blev fløjtet i gang tirsdag aften.

Efter 26 minutter røg han dog i græsset og signalerede med det samme ud til bænken, at han skulle skiftes ud.

Ifølge mediet Football Italia tog han sig pludseligt til sit ene lår lige over knæet.

Lazio har ikke oplyst andet end at Gustav Isaksen er blevet skiftet ud. I stedet kom konkurrenten Felipe Anderson på banen.

Tirsdagens startplads er den tredje i streg for Gustav Isaksen. Han er i alt startet inde fire gange for Lazio i sine nu 15 kampe for forrige sæsons nummer to i Serie A.

Kampen endte 1-0 til Lazio. Morten Frendrup var ikke med for Genoa, da han sad ude med karantæne.

Medie: Juventus har udset sig Isaksens konkurrent

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P