
To på en aften: Sunderland fyrer også træneren
Sunderland AFC meddeler sent mandag aften, at klubben fyrer cheftræner Tony Mowbray.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Sunderland fyrer cheftræner Tony Mowbray.
Klubben bliver dermed den anden klub i Englands næstbedste række til at skifte ud på trænerposten mandag aften, efter Swansea tidligere på aftenen gjorde det samme.
Mowbray nåede at stå i spidsen for Sunderland i 65 kampe og efterlader klubben på en øjeblikkelig niendeplads med tre point op til top seks. Sunderland måtte i sidste sæson se oprykningen til Premier League glippe i sidste øjeblik.
Her vandt de senere Premier League-oprykkere Luton samlet 3-2 i playoff-semifinalerne.
Tony Mowbray har tidligere været cheftræner i klubber som Celtic og West Bromwich og vandt i 2008 Championship med sidstnævnte.