Premier League

Røde kort på samlebånd: Flere spillere sendt tidligt i bad end i hele sidste sæson

Søndag blev det 31. røde kort i indeværende Premier League-sæson givet, da Chelseas Conor Gallagher blev vist ud mod Brighton. Det er flere røde kort, end der blev givet i hele sidste sæson.

Historisk mange røde kort bliver langet over disken i denne Premier League-sæson.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

DU får et rødt kort, DU får et rødt kort og DU får et rødt kort.

Sådan har det lydt fra dommerne i denne Premier League-sæson. Der er nemlig blevet givet historisk mange røde kort.

31 røde kort på 14 spillerunder. I sidste sæson blev der givet 30 røde på 38 spillerunder. Det beretter den engelske statistikbank OptaJoe.

Det vil sige, at der i denne sæson i gennemsnit er blevet givet et rødt kort i 22 procent af kampene i Premier League.

De nye regler for gult kort ved tidsudtræk og brok til dommeren har været medvirkende til, at der er blevet givet mange flere gule kort. Derfor giver det også mening, at flere røde kort er blevet givet som følge af dette.

Hvis det voldsomme gennemsnit fortsætter, vil der i denne sæson ende med at blive givet 84 røde kort i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P