Premier League

Skuffet Maguire efter nederlag: Newcastle fortjente det

Harry Maguire var skuffet over præstationen mod Newcastle, hvor gæsterne gennem det meste af kampen var næstbedst.

Manchester Uniteds Harry Maguire i nederlaget til Newcastle.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United leverede lørdag aften endnu en undervældene præstation.

Holdet smed sejren i midtugens Champions League-kamp mod Galatasaray og havde derfor noget at revanchere, da man gæstede Newcastle.

Det blev dog ikke til nogen genrejsning for De Røde Djævle, der i stedet måtte se sig slået med 1-0 takket være den brandvarme Newcastle-kant Anthony Gordon, der blev matchvinder.

Efterfølgende var Manchester United-stopperen Harry Maguire skuffet over præstationen – også selvom holdet spillede sin tredje udebanekamp på seks dage:

– Jeg synes ikke, at vi spillede op til vores niveau. Det har været en hård uge med tre udekampe på seks dage, men vi bruger det ikke som en undskyldning.

– Vi spillede ikke godt nok – særligt i første halvleg. Vi voksede ind i kampen i anden halvleg, og måske kunne vi have fået det ene point mod slutningen, vi lagde meget pres på i de sidste 10-15 minutter, men det var ikke nok.

Mål og Highlights: Newcastle slår svage Manchester United

– Jeg tror til sidst, at man må sige, at Newcastle fortjente at vinde, siger Harry Maguire til Manchester Uniteds hjemmeside.

Manchester Uniteds næste kamp er mod Chelsea, der gæster Old Trafford onsdag aften. Kampen vises på See og Viaplay fra klokken 21.15.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P