Ohi Omoijuanfo om måltørke: Det har været lidt sværere at komme op om morgenen

Ohi Omoijuanfo har ikke haft mange mål i støvlerne i denne sæson. Søndag aften satte han ord på, hvordan måltørken har påvirket ham personligt.

Ohi Omoijuanfo fejrer sit mål mod Hvidovre
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– Det er lidt sværere at komme op om morgenen.

Sådan beskriver Brøndby-angriberen den måde, som hans nedadgående målform har påvirket ham i denne sæson.

Omoijuanfo scorede sit femte mål i sæsonen, da Brøndby søndag slog Hvidovre komfortabelt med 4-0 på Brøndby Stadion. Dermed kravler Brøndby op på en foreløbig førsteplads i Superligaen.

I sidste sæson scorede Omoijuanfo 13 mål i Superligaen, og det er noget af den målfare, som Brøndby-spydspidsen søger at finde i indeværende sæson.

– Jeg har haft et svært efterår, men heldigvis slutter det af med et mål. Nu kommer der to pokalkampe, hvor jeg kan forsøge at bygge på.

På nuværende tidspunkt har Omoijuanfo fem mål op til førerne på topscorerlisten i Superligaen. Både Alexander Lind og Omoijuanfos holdkammerat Nicolai Vallys har nemlig scoret 10 gange i efteråret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P