NordicBet Ligaen

Officielt: Mike Jensen fortsætter i HB Køge

Mike Jensens kontrakt i HB Køge stod til at udløbe til sommer, men nu har parterne forlænget aftalen.

Mike Jensen forlænger i HB Køge.
Foto: HB Køge

Det foregik som optakt til efterårssæsonens sidste kamp.

Inden HB Køges kamp mod AaB i NordicBet Ligaen offentliggjorde HB Køge søndag, at de har forlænget med anfører Mike Jensen.

Den 35-årige midtbanespiller har forlænget den kontrakt, der stod til at udløbe til sommer, med yderligere ét år.

– Det er den nemmest kontraktforhandling, jeg har haft i min karriere. Jeg er glad for at være her og for den rolle, jeg har fået i klubben og derfor var det nemt at sige ‘ja’, da tilbuddet kom.

– Det er et fedt og meget ambitiøst projekt, vi har gang i og jeg glæder mig til også at være en del af det i fremtiden. Vi er kun lige startet, så jeg kunne ikke forestille mig at skulle forlade det allerede til sommer, hvor den oprindelige kontrakt udløb, siger Mike Jensen.

I Køge er der ligeledes tilfredshed med at forlængelsen med den tidligere Brøndby- og Rosenborg-midtbanespiller.

HB Køge siger farvel til tre spillere og en træner

– Vi har gang i en voldsom ungdomssatsning i klubben og Mike er en meget vigtig del af dén. Hans betydning for de unge spilleres udvikling, vores præstationer på banen og for holdet som helhed er enorm.

– Derfor har det været en prioritet, at få sikret os, at vi også har ham som den helt store grundpille i endnu længere tid fremover. På den måde kan vores unge gutter få lov at fortsætte deres udvikling, mens Mike er der til at støtte dem og vise dem vejen, siger direktør i HB Køge Per Rud.

Mike Jensen kom til HB Køge fra cypriotiske APOEL i februar 2021, og inden søndagens kamp mod AaB står han noteret for 84 officielle kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P