LaLiga

Medie: Barca og AC enige – ingen skilsmisse lige nu

Andreas Christensen er ikke tilfreds med mængden af spilletid i FC Barcelona, men i sidste uge mødtes hans agent med klubben, og parterne nåede til enighed. I hvert fald for nu.

Andreas Christensen vil ikke væk fra Barcelona lige nu.
Foto: Jose Breton/AP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har været bænket to gange i Champions League og tre gange i LaLiga.

i modsætning til sidste sæson har Andreas Christensen ikke døjet med forskellige skader i denne sæson, men alligevel er det ikke blevet til fuld spilletid til danskeren i FC Barcelona.

Den danske landsholdsstopper har ikke lagt skjul på, at særligt oversidder-tjansen i Champions League-kampen mod FC Porto gik ham på, og det har fået rygter om et muligt exit fra den spanske storklub til at svirre.

Dem bliver der nu lagt låg på.

Ifølge spanske Sport holdt AC‘s agent, Ilhan Gündogan, i den forgangne uge et møde om fremtiden med den sportslige ledelse i Barca, og her forsikrede klubben angiveligt om, at de har fuld tillid til danskeren.

Barca-stopper: Jeg kan ikke lide at spille back

Selvom de to parter vil evaluere situationen igen til sommer, så er der sågar forlydender om, at den catalanske storklub er så tilfredse med sin dansker, at de ønsker at forlænge kontrakten.

Andreas Christensen kom til FC Barcelona fra Chelsea kvit og frit sidste sommer, og i sin første sæson i klubben var han med til at bringe det spanske mesterskab tilbage til Barcelona for første gang siden 2018-2019-sæsonen.

Andreas Christensens kontrakt i Barcelona løber til og med juni 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P