Liverpool-profil morede sig over Nunez’ og Guardiolas skænderi: Det sagde de
Darwin Nunez og Pep Guardiola kom op at skændes, da Liverpool og Manchester City spillede uafgjort senest. Alexis Mac Allister forsikrer dog om, at det ikke var alvorligt.
Bølgerne gik højt, da Liverpool besøgte Manchester City på Etihad Stadium.
Selve kampen endte 1-1 takket være mål af Erling Haaland og Trent Alexander-Arnold. Kampen vil dog i lige så høj grad huskes for Darwin Nunez’ og Pep Guardiolas skænderi efter slutfløft.
Her fangede TV-kameraerne Liverpool-angriberen og City-træneren i et dramatisk skænderi, hvor Jürgen Klopp var nødt til at holde sin spiller tilbage.
Det var dog ikke tydeligt, hvad de to var blevet uvenner over, men det afslører Liverpool-midtbanespilleren Alexis Mac Allister nu.
– Jeg ved ikke, om det var et hjørnespark eller et indlæg, som Erling Haaland headede forbi den ene stolpe. Pep vendte sig rundt og begyndte at tale om, hvor heldige vi var eller noget i den stil.
– I slutfasen modtager Luis Diaz så et indlæg, som han vil heade til, og de redder. Så siger Darwin: “hvem er nu heldige?”, til Guardiola.
– Jeg grinede ad det. Hvis det havde været seriøst, ville jeg ikke have grinet på den måde. Men ingenting fik mig til at grine sådan, som Darwin blev så hurtigt sur, siger Mac Allister ifølge Goal.
Liverpool skal i aktion søndag eftermiddag, hvor Fulham venter i Premier League.