Jess Thorups Augsburg fortsætter imponerende stime
Jess Thorups Augsburg vandt søndag aften 2-1 over Frankfurt. Dermed fortsætter danskerens ubesejrede stime.
Seks kampe – 12 point. Jess Thorup har fået Augsburg på rette kurs.
Da danskeren overtog trænerposten i den, på det tidspunkt, kriseramte tyske klub, havde Augsburg kun fem point i Bundesligaen.
Søndag aften spillede Augsburg sig op på niendepladsen i Bundesligaen, da de slog Frankfurt 2-1 på hjemmebane. Thorup startede landsmanden Mads Pedersen inde på venstreback i sejren.
Augsburg har endnu ikke tabt en kamp med Jess Thorup i spidsen, og søndagens sejr var endnu et flot resultat på perlerækken af gode præstationer under danskeren.
Nu kan man ikke længere snakke om krise i Augsburg. Thorups mandskab er kun tre point fra at overtage sjettepladsen i Bundesligaen, der giver adgang til Europa Conference League.
Udover Jess Thorup og Mads Pedersen huser Augsburg også danske Frederik Winther, der lige nu sidder ude med en ankelskade.