3F Superligaen

Don Deedson: Det ville betyde meget at få sæsonens første hjemmesejr

OB har haft en svær sæson, hvor det endnu ikke er blevet til tre point hjemme på Odense Stadion. I morgen kommer FC Nordsjælland på besøg.

Don Deedson i kamp mod Randers FC i superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På udebane er det egentlig gået ganske godt for OB.

Helt anderledes ser det ud hjemme på Odense Stadion, hvor fynboerne endnu ikke har formået at tage tre point.

I morgen får OB besøg af FC Nordsjælland, som senest leverede et vanvittigt resultat i Conference League mod de 19-dobbelte mestre fra Tyrkiet, Fenerbahce.

I sommer skiftede Louicius Don Deedson Hobro ud med Odense. Den hurtige kantspiller har givet sit besyv med forud for kampen mod FC Nordsjælland.

– Det ville betyde så meget af få den hjemmesejr. Vi har arbejdet så hårdt for det, og det ville være den perfekte måde at slutte året af på. Vi har ventet alt for længe på den hjemmesejr.

Den danske vinter har for alvor gjort sit indtog. Don Deedson fortæller, at de svære vejrforhold har haft indflydelse på optakten til kampen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Vi ved, at det bliver en hård kamp, men det er vi klar til. Snevejret har været hårdt at træne i, og det kommer også til at være gældende i morgen, men det gælder for begge hold, så vi skal bare bevise, at vi er bedst.

Den haitianske højrekant har personligt nydt stor succes i indeværende sæson, hvor det er blevet til syv sæsonmål. Don Deedson ville dog foretrække at det var hele holdet det kørte for.

– Selvfølgelig er jeg glad for at score så mange mål, men jeg er mest glad på holdets vegne, fordi jeg vil gøre alt for, at vi sammen har succes.

Følg Campo på Facebook

Bolden ruller i morgen klokken 14.00, når FC Nordsjælland besøger Odense Stadion.

Kampen kan ses på TV3 sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P