Thomas Frank giver skadesopdatering på dansk Brentford-trio: Kan komme i spil for første gang siden august
Thomas Frank bringer nu en opdatering på tre af sine danskeres fysiske tilstand, og der er både gode, mindre gode og dårlige nyheder.
Tre danskere på skadeslisten.
Det er, hvad Brentford-manager Thomas Frank har skulle forholde sig til på det seneste, da Mathias Jensen, Mikkel Damsgaard og Mads Roerslev alle har døjet med skavanker.
Nu kommer Frank dog med en opdatering på sine tre danskere, og der er desværre ikke tale om positivt nyt for alle tres vedkommende.
Først og fremmest kan den danske cheftræner meddele, at der er mulighed for at have Mikkel Damsgaard tilbage på banen igen, når modstanderen hedder Luton Town i weekenden.
Cheftræneren forklarer, at det er muligt, at danskeren kommer i spil, men at det stadig er meget usikkert.
Danskeren, der fik 45 minutter i benene i en kamp bag lukkede døre mod Bournemouth tidligere på ugen, har dermed mulighed for at repræsentere danskerkolonien for første gang siden midten af august.
Værre ser det ud for Damsgaards midtbane-kammerat Mathias Jensen, der ikke bliver klar til opgøret mod oprykkerne, men skal tilses for sin skade inden Brentfords kamp mod Brighton i midtugen.
Brentford indgår lang aftale med ung kantspillerMads Roerslev er dog blevet sin skade kvit og står altså med garanti til Thomas Franks tjeneste til weekendens kamp.
Frank og co. tabte senest snævert hjemme mod Arsenal efter en flot præstation og skal altså forsøge at komme op på hesten igen, når Luton kommer på besøg lørdag eftermiddag.