Premier League

Ten Hag maner kritik i jorden: Onana er den næstbedste målmand i Premier League

André Onana er med jævne mellemrum blevet kritiseret af fans og fodboldeksperter siden sit skifte til Manchester United, men den engelske storklubs manager, Erik ten Hag, er tilsyneladende lodret uenig i kritikken.

Erik ten Hag mener, at Andre Onana er den næstbedste målmand i Premier League.
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

André Onana har næppe fået den start på tilværelsen i Manchester United, som han i sommer drømte om, da han byttede Inter ud med den engelske storklub.

Ved flere lejligheder har han set mindre god ud på banen, og klubbens fans samt fodboldeksperter har i tiltagende grad ytret sig kritisk om den 27-årige målmand.

Heldigvis for André Onana, så deler Manchester United-manager Erik ten Hag ikke holdningen fra kritikerne.

Således valgte hollænderen fredag at tage sin målmand i forsvar.

Faktisk argumenterer han for, at André Onana er helt i top hvad angår niveauet blandt målmænd i Premier League.

– Hvis man analyserer det godt nok, så vil man opdage, at han [André Onana] er den næstbedste målmand i Premier League baseret på statistikker.

– Han gør det godt, men han ved også, at han har lavet nogle fejl i Champions League. Men overordnet set har han gjort det godt i sine første fem måneder.

– Han er en stærk karakter. Han har personlighed, og han skal nok håndtere det, siger Erik ten Hag.

André Onana så senest tvivlsom ud i flere situationer, da Manchester United onsdag spillede 3-3 ude mod Galatsaray. Du kan se højdepunkter fra den kamp i videoen øverst i artiklen.

United-legende tager Højlund i forsvar: Ingen kan lære ham noget

Ten Hag, André Onana og resten af Manchester United skal i kamp næste gang lørdag klokken 21.00.

Her venter et på papiret svært opgør ude mod Newcastle. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P