Overblik: Sådan gik det i torsdagens sene europæiske kampe
Torsdag aften var der gang i Europa League og Conference League. Få overblikket over aftenens sene kampe her.
Torsdag aften blev der spillet europæisk fodbold på adskillige stadions i Europa.
Det udmundede sig både store op- og nedture.
Herunder får du overblikket over de kampe, der startede klokken 21.00.
Europa League
Rangers 1-1 Aris
I Gruppe C kunne Rangers spille sig videre, hvis de hev en sejr på hjemmebane mod upåagtede Aris fra Cypern.
Det skulle dog ikke blive så simpelt som spået, da cyprioterne fik deres blot fjerde point i gruppen, efter de sled sig til et 1-1-resultat.
Aris kom endda foran efter lige knap en halv time, men kort efter pausen fik Rangers bragt balance i regnskabet.
Dermed ligger Rangers på en andenplads, hvor de har et point op til Betis og et point ned til Sparta Prag, mens Aris er færdige i Europa League for denne gang.
Toulouse 0-0 Royale Union SG
Toulouse, der havde både Mikkel Desler og Rasmus Nicolaisen med fra start, spillede 0-0 hjemme mod belgiske Royale Union.
Det franske mandskab kunne ellers med en sejr have sikret sig videre avancement, men det er endnu ikke en realitet.
Det kan det dog blive, hvis de i sidste spillerunde får blot et enkelt point mod bundproppen fra LASK.
Villarreal 3-2 Panathinaikos
Villarreal er videre til næste runde af Europa League, efter de hev en 3-2-sejr i land. Det gik udover Panathinaikos, der nu må kæmpe for Conference League-pladsen i sidste rundt.
Spanierne førte ellers 3-0 kort efter pausen, men efter en straffesparksscoring og endnu en reducering med 10 minutter tilbage, blev der alligevel spænding i opgøret.
Det var dog ikke nok for gæsterne, og Villarreal skal nu spille gruppefinale mod Rennes i sidste runde.
Danske Filip Jørgensen sad på bænken hele kampen.
AS Roma 1-1 Servette
AS Roma er videre, selvom de på udebane skuffede mod schweiziske Servette.
De kom ellers planmæssigt fra start, da Romelu Lukaku bragte dem i front i første halvleg, men fem minutter efter pausen faldt udligningen, der holdt hele vejen.
Dermed handler det nu kun om Roma skal ende på første- eller andenpladsen, ligesom Servette er sikre på at få pladsen, der giver billet til Conference League.
Sheriff Tiraspol 2-3 Slavia Prag
Slavia Prag tog en sen sejr, da de vandt mod Sheriff Tiraspol, efter et straffesparks mål i overtiden.
Slavia Prag kom foran i første halvleg, inden hjemmeholdet udlignede i overtiden.
10 minutter efter pausen bragte Sheriff sig også i spidsen, men med først en udligning og dernæst en straffesparksscoring i fem minutters overtid, sikrede Slavia Prag sig en sejr.
Dermed har de førstepladsen foran Roma, inden sidste runde.
Molde FK 2-2 Qarabaq
En vanvittig kamp mellem Molde og Qarabaq endte 2-2, efter hele tre sene scoringer.
Qarabaq kom ellers foran efter 12 minutters spil, og det lignede længe, at det skulle blive kampens resultat.
Men med mål i 82. og 87. minut vendte Molde, og i særdelshed Kristian Eriksen, det hele på hovedet, og pludselig var Qarabaq de store tabere.
I fem minutters overtid fik de dog udlignet, hvilket betyder at holdene begge har syv point og dermed ligger de á point inden sidste runde.
Conference League
Aston Villa 2-1 Legia
I en kamp, der blev overskygget af, hvad der skete udenfor banen, trak Aston Villa sig sejrrigt ud af opgøret og spillede sig videre i Conference League.
Moussa Diaby bragte Villa foran efter fire minutter, men et kvarter senere stod der 1-1.
Da uret rundede 59 omgange slog Alex Moreno til for hjemmeholdet og lavede den afgørende scoring, der sendte englænderne videre.
Cukaricki 1-2 Ferencvaros
Lilleputterne Cukaricki fra Serbien troede længe de skulle få holdets første point i Conference League, men sådan skulle det ikke gå.
Serberne tog ellers fronten i første halvleg, men med knap 10 minutter tilbage udlignede det ungarske udehold.
Efter 98 minutter scorede Ferencvaros igen og serberne måtte endnu engang gå slukøret fra banen.
Fiorentina 2-1 Genk
Oliver Christensen var at finde mellem stængerne hos Fiorentina, da italienerne sled sig til en vigtig sejr mod belgiske Genk.
To sene mål i første halvleg – et til hvert hold – betød at mandskaberne gik til pause helt lige.
Med knap 10 minutter tilbage tog Fiorentina føringen, da Nicolas Gonzalez omsatte et straffespark til mål.
Dermed er Fiorentina klar til det videre forløb i Conference League, men må vente til sidste runde med at finde ud af, om det er på første- eller andenpladsen.
Frankfurt 1-2 PAOK
Begge hold vidste allerede inden første fløjt, at de var videre i Conference League.
Derfor var der heller ikke den samme tænding på der normalt ville være i første halvleg, hvor der absolut intet skete.
Det ændrede sig efter pausen, da PAOK fandt netmaskerne to gange, mens Frankfurt kun formåede at gøre det en enkelt gang.
Trnava 1-2 Ludogorets
Efter FC Nordsjællands nedslagtning af Fenerbahce, håbede de fleste danske fodboldfans, at Ludogorets ikke ville tage sejren.
Det skete desværre ikke, da Ludogorets i 95. minut lavede det afgørende mål.
Inden da havde Ludogorets først scoret til 0-1, før hjemmeholdet udlignede få minutter efter.
Det var dog ikke nok i sidste ende, og nu skal Ludogorets vinde i sidste runde mod FC Nordsjælland, hvis de selv vil afgøre sin videre færd i turneringen.