
Leverkusen vinder suverænt Europa League-gruppe i Sverige
Leverkusen fortsatte deres imponerende form, da de besejrede BK Häcken på udebane i Sverige. Danske Mikkel Rygaard var med fra start for BK Häcken.

Leverkusen kvalificerede sig sikkert til Europa League-knockoutfasen.
Leverkusen havde nærmest allerede sikret sig som gruppevinder inden femte spillerunde, men i aftes cementerede tyskerne sig på førstepladsen.
BK Häcken og danske Mikkel Rygaard har ikke formået at vinde en eneste kamp i denne sæsons Europa League-gruppespil. Leverkusen vandt stensikkert ude mod det svenske mandskab med 0-2.
Victor Boniface skulle ikke bruge lang tid før, at han kunne heade bolden ind til 0-1, på oplæg fra Josip Stanisic. BK Häcken havde et par enkelte chancer, men generelt var Leverkusen i kontrol.
I anden halvleg fortsatte Leverkusen stille og roligt, og sad på det meste af kampen. Josip Stanisic var atter engang i oplæggerens rolle, da Patrik Schick fordoblede føringen til 0-2.
Leverkusen er dermed overbevisende vindere af Europa League gruppe H.