Conference League

FCN-svensker var i hopla mod Fenerbahce: Rigtig lang tid siden jeg har scoret et hattrick

Benjamin Nygren leverede et hattrick i torsdagens overraskende storsejr over Fenerbahce i Conference League.

Benjamin Nygren fejrer sit hattrick mod Fenerbahce.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Benjamin Nygren spillede en af karrierens bedste kampe torsdag aften.

Her vandt FC Nordsjælland med hele 6-1 over Fenerbahce, ikke mindst takket være et hattrick af svenskeren, der kom på banen efter pausen.

Efterfølgende var det selvsagt en glad Benjamin Nygren, der lod sig interviewe af TV 2 Sport:

– Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp. Vi ved, hvor gode vi er. I dag fik vi det vist. Vi spillede vores bedste kamp i flere år, tror jeg. Vi scorede nogle rigtig flotte mål, så det var en sjov dag i dag, siger Nygren inden snakken falder på hans eget hattrick:

– Det er rigtig lang tid siden, at jeg har scoret et hattrick, og jeg håber at gøre det flere gange.

FC Nordsjælland kan med resultatet nøjes med en uafgjort, når gruppespillet skal afgøres i sidste runde. Her venter en udebanetur til bulgarske Ludogoretsk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P