
Dramatik i Frankrig: Marseille vinder målrigt opgør mod Ajax i overtiden
Europa League-opgøret mellem Marseille og Ajax leverede stor dramatik, da hjemmeholdet vandt 4-3 efter et mål i overtiden.

Marseilles kamp mod Ajax havde alt, hvad en neutral fodboldtilhænger kunne ønske sig.
Det franske hjemmehold vandt i sidste ende 4-3 over Ajax, der måtte spille en halv time i undetal.
Underholdningen var der fra start i opgøret. Efter 10 minutter stod der allerede 1-1, efter Pierre-Emerick Aubameyangs føringsmål efter ni minutter, blev udlignet af Brian Brobbey.
Samme mønster gentog sig midtvejs i halvleg. Denne gang var det Chancel Mbembas føringsmål, der ikke stod længe, da Brobbey igen fik udlignet.
I anden halvleg tog Aubameyang over. Først med sin anden scoring lige efter pausen og igen i overtiden. Her blev han hattrickhelt, da han scorede til 4-3 efter Chuba Akpom efter 80 minutters ellers havde scoret til 3-3.
Resultatet betyder, at Marseille topper gruppe B foran Brighton, der tidligere slog AEK Athen, imens Ajax ligger sidst med to point.