
Blackburn eller det brasilianske landshold? – Jon Dahl Tomasson er imponeret
Blackburn sejrede onsdag aften hjemme mod Birmingham, og klubbens danske cheftræner, Jon Dahl Tomasson, var i tvivl om, hvorvidt han havde sat det brasilianske landshold på banen.

Jon Dahl Tomasson og resten af Blackburn Rovers hentede onsdag aften tre point mod Wayne Rooneys Birmingham i Championship.
Kampen endte 4-2 til Jon Dahl Tomasson og co., og den tidligere landsholdsangriber er efter kampen dybt imponeret over sit mandskab.
Det fortæller han i et interview med Blackburns egen hjemmeside.
– Vi er ekstremt tilfredse med at have vundet på Ewood på en kold aften. Jeg tror, at vores fans blev underholdt. Vi scorede mål, og vi gav mål væk.
– Hvis du ser på de første to mål, vi scorede – det var fodbold på et meget højt niveau.
– Vi kan spille virkelig god fodbold, når vi gør de rigtige ting. Det var som at se Brasilien i de gode gamle dage. Jeg håber, at vi gav noget tilbage til de fans, som var mødt op på en virkelig kold aften, siger den danske Blackburn-manager.
Med sejren og de tre point ligger nu på syvendepladsen efter 18 runder af den næstbedste engelske række.