Fra den anden side af Atlanten: HB Køge bekræfter to nye spillere på prøve
HB Køge oplyser onsdag, at man har to spillere med til prøvetræning i den kommende tid. Fælles for dem er, at de kommer langsvejs fra.
HB Køge har fået besøg fra den anden side af Atlanten.
Således oplyser NordicBet Liga-klubben onsdag, at man har fået to spillere til prøvetræning.
Der er her tale om Dane Jacomen og Themi Antonoglou, der begge er 22 år gamle.
Dane Jacomen er målmand og kommer fra Pittsburgh, Pensylvania og tørner lige nu ud for Louden United FC, der gør sig i den næstbedste amerikanske række.
Themi Antonoglou gør sig på den venstre back. Han er canadier med græsk pas og har haft sin fodboldopvækst i MLS-klubben Toronto FC, hvor han også står noteret for 15 førsteholdskampe.
Prøveperioden strækker sig frem til torsdag den 7. december.