Champions League

Fire forfærdelige minutter sendte FCK’s talenter til tælling

F.C. København var foran, men måtte se Bayerns talenter løbe med sejren, og derfor er kampen om førstepladsen nu helt åben.

F.C. København logo

FCK’s talenter har været brandvarme i Youth League i denne sæson, hvor de inden opgøret havde 10 point, mens Bayern München på andenpladsen havde seks point.

Dermed var københavnerne allerede videre, men kunne med et enkelt point sikre sig gruppesejren.

Sådan skulle det dog ikke gå, da Bayerns unge talenter tog en vigtig sejr, hvilket betyder, at de nu også kan tage gruppesejren.

Efter en første halvleg, hvor Bayern var mest på bolden, men danskerne havde de største chancer, endte det dog målløst.

Det ændrede sig kort inde i anden halvleg, da Løvernes Amin Chiakha blev sendt i dybden af Hunor Jajk Nemeth og sikkert udplacerede en chanceløs keeper.

Dermed lignede det en sikker gruppesejr til FCK, men på få minutter var det hele vendt rundt.

Først udlignede Emirhan Demircan for Bayern og blot fire minutter senere, var selvsamme Demircan på pletten igen, og kampen var vendt på hovedet.

Det resultat holdt til slutfløjtet, hvilket betyder at F.C. København stadig fører gruppen, men kun med et enkelt point ned til Bayern München.

En gruppesejr vil betyde, at man kvalificerer sig til 1/8-finalerne, mens en andenplads kun giver adgang til 1/16-finalerne.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Derfor bliver FCK’s sidste opgør mod Galatasaray meget vigtigt, da en sejr her vil sikre dem førstepladsen i gruppen uanset udfaldet af Bayerns kamp mod Manchester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P