Medie: United har forhørt sig på Højlund-konkurrent i Tyskland
Manchester United har angiveligt forhørt sig om tidligere Premier League-angriber, som vil være en direkte konkurrent til danske Rasmus Højlund.
Han var ikke den store succes, da han første gang var at finde i Premier League.
Måske bliver det noget andet anden gang, for der kan nemlig vise sig at komme en anden gang for tyske Timo Werner.
Ifølge Florian Plettenberg, der er journalist hos tyske Sky, har Manchester United nemlig forhørt sig om den tilbagevendte RB Leipzig-angriber.
Werner er ifølge Plettenberg på Manchester Uniteds indkøbsliste denne vinter, og englænderne skulle allerede have forhørt sig om den tidligere Chelsea-angriber, der potentielt kan blive en direkte konkurrent til danske Rasmus Højlund.
Manchester United har endnu ikke hverken budt eller forhandlet om Werner, som menes at hælde mest mod at blive i den østtyske klub indtil sommer.
Timo Werner har scoret to mål i sine i alt otte bundesligakampe for RB Leipzig i denne sæson, men han har kun startet inde to gange i ligaen og Champions League tilsammen, og han menes bestemt ikke at være tilfreds med den nuværende situation.
United-træner forlanger mere af Højlund og angriberneI alt har Timo Werner kun spillet 19 procent af minutter i Bundesligaen og otte procent i Champions League, og særligt Loïs Openda, Xavi Simons og danske Yussuf Poulsen har i stigende grad skubbet den tyske landsholdsspiller ud på bænken.
Efter godt to år hos Chelsea skiftede Timo Werner i august 2022 tilbage til RB Leipzig for bare 20 millioner euro. I Leipzig har den 27-årige angriber kontrakt til sommeren 2026.