3F Superligaen

Ekspert om Brøndby-profil: Han ligner en dårlig afslutter

Eksperten er ikke tilfreds med Brøndby-angriberen, der ikke har levet op til de høje forventninger, der var til ham inden sæsonen.

Ohi Omoijuanfo ærger sig i sin gule Brøndby- trøje mod Lyngby.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

13 Superliga mål i sin første sæson i Brøndby IF.

Alene af den grund har forventningerne til Ohi Omoijuanfo været høje inden denne sæsonen, og mange havde ham som en af forhåndsfavoritterne til topscorertitlen i denne sæson.

Selvom sæsonen er endnu er lang, så er den norske angriber langt fra sit niveau fra sidste sæson. Det er i de første 16 kampe kun blevet til fire mål for den 29-årige norske angriber. Og det kommer bag på Per Frimann, der er ekspert hos Viaplay.

– Det er jo et mysterie. Vi havde alle sammen forventet, at han ville blive topscorer i det her efterår, sagde Per Frimann og fortsatte:

– Det ser ud som om, at han er en dårlig afslutter. Og det er problematisk for Brøndby, fordi hvis vi ser på nogle af de chancer, han brænder, så var han hurtigere på aftrækkeren i sidste sæson. Han var smartere og han satte indersiden lidt bedre og lidt mere præcist på.

Ohi kom ikke på tavlen mod Lyngby, men det var der andre, der gjorde. Du kan se alle målene fra den dramatiske kamp mod Lyngby Boldklub herunder:

Mål og Highlights: Dramatisk deler i Lyngby – henter ét point dybt i overtiden mod Brøndby

Selvom mange havde forventningen om, at Omoijuanfo skulle være Brøndbys topscorer i denne sæson, er det indtil nu Nicolai Vallys, der har været den mest målfarlige Brøndby-spiller. Han har nettet ni gange, mens Mathias Kvistgaarden har fået nettet til at blafre fem gange.

I sidste sæson scorede Ohi Omoijuanfo 13 mål på 24 kampe i Superligaen.

I alt er det blevet til 41 kampe i Brøndby-trøjen for Ohi, der har scoret 17 mål i sin Brøndby-karriere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P