3F Superligaen

Tilfreds Jesper Hansen efter FCN: Kan stadig redde de yderlige bolde

Jesper Hansen leverede sit andet clean sheet i træk, da AGF spillede 0-0 ude mod FC Nordsjælland. Den 38-årige målmand fortæller, at han ikke klar til at lægge handskerne på hylden.

Jesper Hansen kaster bolden ud
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jesper Hansen havde en andel i AGFs ene point ude mod FC Nordsjælland søndag.

Den 38-årige målmand diskede op med flere gode redninger, og AGF-keeperen er tilfreds med at være tilbage mellem stængerne igen.

Det har ellers været Bailey Peacock-Farrell, der har vogtet buret de fleste kampe i denne sæson, men den nordireren har været skadet de seneste to kampe. Hansen har slået til, og han nyder at være tilbage.

– Det er skønt at få nogle kampe og være derinde igen. At få en sejr mod Viborg (i sidste weekend, red.), og et 0-0 resultat med fra Farum i dag – det er et vigtigt point, fortæller Jesper Hansen til Viaplay efter kampen.

Niveauet har Hansen stadigvæk, det viste målmanden eksempler på i anden halvleg mod FC Nordsjælland. Den 38-årige keeper er da heller ikke klar til at pensionere sig selv.

Mål og Highlights: VAR-drama og flotte redninger i pointdeling mellem FCN og AGF

– Jeg er ikke selv parat til det. I andre må gerne, og jeg synes jeg fik bevidst i anden halvleg i dag, at jeg stadigvæk godt kan komme lidt derop efter nogle af dem, der sidder yderligt. Så det var fint, slutter Hansen.

AGF spiller næste gang søndag den 3. november klokken 18 mod F.C. København i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P