Bundesligaen

Se målet her: Robert Skov med flot kasse mod Mainz

Robert Skov scorede Hoffenheims eneste mål, da Mainz var på besøg søndag aften i Bundesligaen. Se danskerens flotte mål her.

Robert Skov peger med sin finger efter et mål
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Der sidder et godt venstreben på Robert Skov.

Det har den 27-årige midtjyde bevist ved flere lejligheder, og søndag aften gjorde han det igen.

Hoffenheims danske wingback var gået med frem i forsøget på at udligne Mainz’ føring. Et højt indlæg sejlede hele vejen igennem feltet, og bagerst flugtede Skov bolden ind til slutresultatet 1-1 efter 49 minutter.

Skov blev skiftet ud få minutter senere, men hans scoring var altså med til at sikre Hoffenheim et vigtigt, men skuffende point hjemme mod bundproppen Mainz.

Hoffenheim ligger nummer seks i Bundesligaen, og Robert Skov står nu noteret for tre mål og to assists i sæsonens foreløbige ni kampe.

Næste opgave for Skov og Hoffenheim er lørdag den 2. december ude mod Borussia Mönchengladbach.

Se Robert Skovs mål øverst i artiklen.

Officielt: Kroat er ny cheftræner i Union Berlin

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P