3F Superligaen

Bashkim Kadrii efter sejr: Betyder noget når man har været i klubben i 10 år

Bashkim Kadrii og OB vandt søndag aften for første gang siden start oktober, og sejren betyder noget for både angriberen og klubben.

Bashlim Kadrii løber i regnen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der har ikke blæst mange positive vinder over Ådalen i denne sæson.

Søndag eftermiddag kom der dog en midlertidig lun brise, da OB vandt på udebane over Randers FC med 0-1.

Kadrii startede på banen, men så de sidste 14 minutter af kampen fra bænken. Her blev Randers reduceret til 10 mand, men OB fik ikke lukket kampen. Den 30-årige angriber var dog ikke nervøs for sejren til sidst.

– Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, vi har okay kontrol til sidst. Vi er en mand i overtal, så så nervøs var jeg ikke, fortalte Bashkim Kadrii til Discovery+ efter kampen.

Bashkim Kadrii kom til OB i 2010, og han har oplevet både succes og fiasko med klubben. I dette efterår har det primært været sidste, og inden søndagens kamp var det kun blevet til tre sejre for fynboerne.

Sejren er derfor ekstra vigtigt for Kadrii og OB.

– Det betyder sindssyg meget. Når man har været i den her klub i snart 10 år, så betyder det selvfølgelig meget. Det er lidt ærgerligt, vi ikke kan give den på hjemmebane endnu, men det betyder sindssyg meget for klubben.

Første sejr under Krogh: OB slår Randers på udebane

OB har stadig den første sejr til gode på hjemmebane, men den kan komme i årets sidste kamp mod FC Nordsjælland søndag den 3. december klokken 14.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P