Skuffet Thomas Frank efter nederlag mod Arsenal: En uafgjort kamp
Brentford-manager Thomas Frank er skuffet over nederlaget til Arsenal lørdag aften.
Det lignede unægteligt længe en 0-0-kamp.
Alligevel var det Arsenal, der ved slutfløjt kunne løfte armene i vejret og fejre en sejr, efter Kai Havertz i det 88. minut havde fået headet bolden i mål.
0-1-nederlaget ærgrer Brentford-manager Thomas Frank, der mener, at begge hold kunne have vundet kampen.
– Jeg ved ikke, om jeg er utilfreds. Det er mere skuffet, for jeg er meget tilfreds med præstationen. Vi møder et top 3-hold i Premier League, som af den grund også er et af de bedste hold i Europa, og det var en fuldstændig lige kamp.
– Ja, de er mere på bolden, men vi forsvarer godt. Der er to chancer til begge hold i løbet af hele kampen. Det var en uafgjort kamp, der kunne have tippet til begge sider. Desværre tippede den til deres side i de sidste minutter af kampen.
– Så der er mange fine ting af tage med fra kampen, men det er selvfølgelig stadig skuffende, siger Thomas Frank til Viaplay.
Mål og Highlights: Få overblikket og se højdepunkterne fra lørdagens PL-kampeBrentford ligger efter 13 kampe på 11. pladsen i Premier League.
Arsenal rykker med sejren op på førstepladsen.