
Rekord-Kane scorer som aldrig før
Harry Kane scorer mange mål for Bayern München, og han bliver ved med at skrive sig ind i historiebøgerne.

At Harry Kane scorer mange mål er ikke nogen hemmelighed.
Men at han for tiden scorer så mange mål i Bundesligaen, som han gør, må alligevel have kommet bag på et par stykker.
Da Kane og Bayern fredag vandt 0-1 over FC Köln, scorede Harry Kane allerede sit Bundesliga-mål nummer 18, og så mange har ingen anden før scoret efter 12 runder af sæsonen. Du kan se målet herunder:

Kane er også den første englænder til at score 18 mål i en hel Bundesliga-sæson, og her er det værd at tage bestik af, at kalenderen fortsat kun siger november.
Manden, som Harry Kane tog den engelske rekord fra, var Jadon Sancho, der i 2019/20-sæsonen scorede 17 for Dortmund, ligesom Kevin Keegan gjorde for HSV i 1978/79.
Bundesligaens alletiders scoringsrekord for én sæson står Robert Lewandowski for, da han i 2021 satte ny rekord med sine 41 Bundesliga-mål.
Dengang havde han efter 12 kampe scoret 15 mål. Harry Kane er altså godt på vej til at slå Lewandowskis rekord.