3F Superligaen

Lyngby-stopper skal møde Brøndby for første gang: Håber på at score

Lyngbys Boldklubs Marc Muniesa skal søndag tørne ud mod Brøndby IF for første gang - og han glæder sig.

Marc Muniesa ser frem til superligakampen mellem Lyngby Boldklub og Brøndby IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Søndag skal Lyngby Boldklub og Brøndby IF i aktion for første gang efter landsholdspausen, når de tørner sammen i Superligaen.

En af dem, der glæder sig til at tage del i kampen er Lyngbys Marc Muniesa.

Det er samtidig første gang, at den spanske midtstopper tager del i traditionsopgøret mod Brøndby.

Selv ser han da også frem til kampen, som han har hørt så meget om.

– Jeg glæder mig virkelig til kampen. Alle siger, at det er en af de største kampe vi har, og det ser ud til, at stadion bliver proppet.

– Min familie vil også for første gang være på stadion, og det glæder jeg mig meget til. Det er vigtigt for os at lave en god præstation og få point på kontoen igen, fortæller Marc Muniesa til Lyngbys egen hjemmeside.

Samtidig håber han på, at historien gentager sig for ham på et personligt plan.

Han har nemlig for vane at lave mål, når familien er på lægterne – hvert fald den første gang, de ser ham i en ny klub.

– Da min ældste søn var til sin første kamp i Stoke, scorede jeg, så jeg håber på at historien kan gentage sig.

Medie: Chukwuani har aftale med Brøndby

Kampen mellem Lyngby og Brøndby fløjtes i gang søndag klokken 18.00 på Lyngby Stadion og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P