Chelsea-spillerne kan glemme alt om holde fri efter “værste kamp i sæsonen”
Mauricio Pochettino har besluttet sig for at inddrage Chelsea-spillernes fridag efter lørdagens nederlag ude mod Newcastle.
Det kører ikke heller ikke for Chelsea i denne sæson.
Lørdag blev det til sæsonens femte nederlag, da Newcastle kørte Chelsea over med 4-1 på St James’ Park.
Efter kampen var det en alt andet end tilfreds Chelsea-manager, der afgav interview. Her løftede han blandt andet sløret for, at Chelsea-spillerne godt kan glemme at holde fri – fridragen bliver i stedet inddraget og lavet om til en tidlig træning.
– Det var vores værste kamp i sæsonen. Det var svært at stå på tribunen. Vi kan ikke brokke os over resultatet, for vi havde fra start slet ikke styr på kampen.
– Vi spillede ikke som vi skulle, vi manglede intensitet og energi. Selv efter vi scorede til 1-1, hvor vi havde en chance for at presse dem tilbage, var det stadig for nemt for Newcastle. Det er derfor, at jeg er så utilfreds med præstationen.
– Vi tager tilbage til hotellet og så træner vi igen tidligt i morgen (søndag, red.) – de får ikke fri.
– Vi kan ikke klandre de enkelte spillere, det er holdet i sin helhed. Vi bliver nødt til at være klar over det niveau, som vi skal konkurrere på og tage ved lære af situationen, siger Mauricio Pochettino, der havde karantæne til kampen og derfor så den fra tribunen, ifølge BBC.com.
Mål og Highlights: Få overblikket og se højdepunkterne fra lørdagens PL-kampeMed nederlaget har Chelsea nu tabt fem kampe, spillet fire uafgjort og vundet fire gange i denne Premier League-sæson.
Det rækker til en aktuel 10. plads, men Chelsea kan dumpe helt ned på 12. pladsen afhængigt af Brentfords resultat mod Arsenal lørdag aften samt Wolves’ kamp mod Fulham mandag.