
Ajax har fået vendt skuden – storsejrer over Vitesse
Ajax storsejrede lørdag aften over Vitesse, og den hollandske storklub ser for alvor ud til at være på på vej på rette spor.

Tilbage i oktober fik Maurice Steijn sparket som cheftræner i Ajax.
Det skete efter en katastrofal begyndelse på sæsonen, hvor man befandt sig nær nedrykningspladserne i tabellen.
Lørdag aften var der dog atter noget at glæde sig over i den hollandske storklub, da Vitesse blev besejret med hele 5-0.
Danske Anton Gaaei spillede hele opgøret, og kunne allerede efter lidt mere end to minutter se Jorrel Hato bringe Ajax i front.
I det 12. minut var det Kristian Hlynssons tur til at komme på måltavlen, hvilket blev den sidste scoring i første halvleg.
Efter pausen bidrog Vitesse med et selvmål, inden først Chuba Akpom og dernæst Kenneth Taylor gjorde det til 4-0 og 5-0.
Med sejren ligger Ajax nu nummer otte i den hollandske Eredivisie, hvor man har hentet 10 point i sine seneste fire kampe under ledelse af John van’t Schip.