Everton-profil: Pointstraffen har skabt sammenhold
Everton blev i sidste uge fratrukket 10 point i Premier League, men skrivebordsstraffen har ikke skabt problemer i truppen - tværtimod.
Evertons pointstraf på 10 point kan i weekenden gå ud over Manchester United.
Sådan er meldingen i hvert fald fra Everton-angriber Dominic Calvert-Lewin, der kun har fornemmet øget sammenhold i spillertruppen efter straffen blev offentliggjort.
– På grund af omstændighederne har jeg fornemmet en masse enighed og sammenhold. Vi var på landskampspause, da nyheden kom, men som vi kom tilbage denne uge, har det ikke rørt os spillere, lyder det fra Calvert-Lewin.
Pointstraffen betyder, at Everton rykkede fra en 14. plads – ni point over nedrykningsstregen til en 19. plads – to point under stregen.
Everton har anket beslutningen, men for spillerne har det ikke den store betydning, fortæller angriberen, der har scoret tre mål i Premier League i denne sæson.
Medie: Evertons pointstraf kan blive næsten fordoblet– Vi ved, at vi som gruppe ikke kan påvirke det. Vi kan kun påvirke det, der ligger foran os, og det er kampen på søndag, så den ser vi frem til.
– Jeg har har spillet mange kampe mod [Manchester] United på Goodison, og stemningen er altid fantastisk. Jeg forventer ikke, at det bliver anderledes i weekenden – måske bliver det endda mere elektrisk. Jeg er sikker på, at fansene vil være klar, lyder det fra Evertons nummer 9.
Supercomputer: Sandsynligheden for Everton-nedrykning eksplodererEfter bare ét point i sæsonens første fem ligakampe havde manager Sean Dyche tilsyneladende fået fint gang i sit Everton-mandskab, der kun havde tabt én af de seneste fem kampe. 10 point ud af 15 mulige havde løftet Liverpool-klubben godt op i tabellen, inden skrivebordsbeslutningen sendte dem tilbage mod den absolutte bund.