
Maldini afslører: Forsøgte i 10 dage at hente Messi til AC Milan
Lionel Messi skiftede i 2021 fra Barcelona til Paris Saint-German, men Paolo Maldini afslører, at han og AC Milan havde riven ude efter den populære argentiner.

Paolo Maldini blev i sommer fyret som teknisk direktør i AC Milan.
Onsdag aften gæstede den legendariske forsvarsspiller et italiensk radioprogram, og her gav Maldini et indblik i Milans transferplaner i 2021.
I 2021 skiftede Messi fra Barcelona til Paris Saint-German, og Maldini forsøgte i den forbindelse, at hente den argentinske stjerne til Milano. Det skete som bekendt ikke.
– I 10 dage forsøgte vi at hente Messi til Milan, men vi indså, at det var umuligt, fortalte 55-årige Maldini i det italienske radioprogram Poretcast.
Lionel Messi skrev under på en kontrakt med PSG, hvor han spillede i to sæsoner, inden han i sommer skiftede til amerikanske Inter Milan.
– Han er en vidunderlig spiller, slutter Maldini.
Maldini er noteret for imponerende 902 officielle kampe for AC Milan, og han har løftet 26 trofæer.
